Fortolkningen af verset


Spøgsmål:

Allah (swt) siger:

”Og adlyd Allah og adlyd Sendebudet og de, der har myndigheden blandt jer, og hvis I strides om nogen ting, så henvis den til Allah.” [Koranen: 4:59]

Ifølge Ibn Kathirs fortolkning, mener han, at dette vers har noget at gøre med historien om, at Profeten (sa) sendte tropper, hvor lederen var en fra Alansar (Medinas beboere). Og fordi de havde fået besked om at adlyde deres leder, tændte han bål og bad dem hoppe i bålet. Hvor så nogle af tropperne vendte tilbage til Profeten og Profeten sagde: "Lydighed er kun i retfærdighed."

Hvordan skal dette vers så fortolkes? Hvis ulu\'l Amr her menes Imamah hvad er resten af verset til for "og hvis I strides om nogen ting, så henvis den til Allah"?


Svar:

Der er konsensus iblandt alle shiitiske Koran fortolkere, om at dette vers specifikt omhandler Imamerne fra Ahlulbayt (as). Denne holdning er baseret på utallige sande beretninger, der alle peger hen i den retning.
 
Ifølge sunnimuslimske lærde, så har de flere bud på, hvem ”de der myndigheden” er, og iblandt disse er:
 
- Alle muslimske hærledere og regenter
- Alle regenter og lærde
- Profetens ledsagere
- De første 4 retledte kalifater
 
Her siger de shiitiske lærde til gengæld, at ”de der har myndigheden iblandt muslimerne” udelukkende er Imamerne fra Ahlulbayt, eller de personer, som er blevet udnævnt på vegne af dem. Dog betyder det ikke, at disse kan kategoriseres som ”de der har myndigheden”, da det i sidste ende er Imamen, der har den øverste myndighed, og det er den myndighed der omtales i verset.
 
Fortolkningen modsiger derfor ikke den historie du omtaler, selvom vi har en anden fortolkning af verset og ikke tager udgangspunkt i Ibn Kathir, eller andre sunnilærde. Ligeledes skal det forstås at Profeten (sa) er den, der har den øverste myndighed og lederen fra Alansar, handler under Profetens (sa) ledelse, og på den måde modsiger det heller ikke den shiitiske fortolkning, som det fremgår af den ovenstående tekst. På den anden side, så er verset ikke begrænset til en specifik tid og sted, men derimod generel og også efter Profetens (sa) død. Beviset på det kan du se, hvis du vender tilbage til de sunnimuslimske fortolkninger.
 
Hvad angår den sidste del af verset, så skal det forstås således, at ”… hvis I strides om nogen ting…”, dvs. hvis I strides om de islamiske regler (ahkam), så skal I vende tilbage til Allah (swt) og Profeten (sa), idet de er lovgivningskilderne, mens imamerne kun er, udfører af reglerne.